Kursus i livsfortælling

9-11 april 2027 holder jeg – for vist nok 8. gang – kursus i livsfortælling her på min ø Samsø.

Kurset er nu slået op på Samsø Aftenskoles hjemmeside. Måske er det noget for dig

Tilmelding:

www.samsoeaftenskole.dk. I finder kurset under Musik& Kultur

Kursus d. 9-11 april 2027
Livshistorier – fortæl historier fra dit liv

Kom i gang med at fortælle historier fra dit liv. Historier der gerne vil fortælles. Historier som banker på, fordi de er sjove, mærkelige, sørgelige eller fyldt med glæde. Historien om din bedste kammerat, om en elsket hund eller en ditto tante, eller om dengang alt ændrede sig på et splitsekund.

At fortælle og lytte til hinandens historier skaber nærvær og styrker relationen mellem mennesker, og det er der god brug for i en tid, hvor meget går hurtigt og flimrer forbi.
Måske tænker du – jeg kan ikke rigtig huske noget – men det kommer du til – det vil jeg love dig. – stille og roligt dukker minderne frem.

Du kan have forskellige formål. Måske vil du gerne være god til at fortælle for dine børnebørn, måske vil du gerne stille dig op og fortælle på din arbejdsplads, i en forening, eller andre steder hvor du er aktiv. 
PS: Hvis du kommer med på kurset, får du en forklaring på, hvorfor deltagerne på fotoet sidder som små hunde. 😊

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}