Jeg hedder Lena Bjørn og jeg er historiefortæller.

Historiefortælling er en gammel kunst som blev glemt og senere genopdaget.  I vores tid har den fået nye udtryksformer og påtaget sig nye opgave – f.eks.  i terapi og i ledertræning.
 Selv har jeg i 20 år brugt historiefortælling på arbejdspladser og i organisationer til at fremme forståelse og samarbejde.

Nu er jeg vendt tilbage til ”den enkle form” – Fortælling for fortællingens skyld.

Den mundtlige fortælling kan noget helt særligt. Den giver på samme tid en oplevelse af fællesskab og af personlig fordybelse. Den der lytter væver sit eget liv – sine tanker og følelser – ind i fortællingen.
Historier gør os klogere på livet, nogle gange på en lavmælt og nænsom måde, andre gange højtråbende og insisterende.
At fortælle og lytte til hinanden skaber og styrker relationer mellem mennesker, og en historie på rette tid og sted, kan skabe en særlig atmosfære og kan skabe ”omslag i vejret” – i den stemning der er blandt tilhørerne.
Jeg har prøvet det – nogen gange er det nærmest magisk.

”Vi er født som fortællere, og fortællinger er menneskets ældste redskab til at forstå sig selv og blive klogere på andre”
Erik Lindsø